Sæson 2018-19

Tak til alle der deltog i vores åbningsaften 😃 Dejligt at se mange nye og kendte ansigter.

Herunder kan du finde alt tilgængelig information om denne sæson. Hvis du har lyst til at være med kan du udfylde formularen på siden “Tilmeld“.

Repetoriet for sæsonen

Fra oktober til maj har vi et teaterhold med løbende mini-workshops ned improvisation, sang og skuespilsteknik. Det ender med en forestilling sidst på foråret.
Den foreløbige prøveplan kan ses her – desuden planlægger vi sminkekursus i januar og skuespilsteknik i marts. Datoer følger senere.

I starten af november begynder prøveforløbet på børneforestillingen, der traditionen tro spiller i uge 7. Vi er glade for, at kunne afsløre, at forestillingen bliver H. C. Andersens Fyrtøjet, og mindst lige så glade for, at Kim Hartwich har sagt ja til endnu engang at instruere 😊 Prøveplanen kommer her.

Til næste års festspil byder vi endnu engang velkommen i Esehaven med en sjov og underholdende farce. Vi lægger Dario Fo på hylden for denne gang og præsenteret i stedet farcen “Mig og min svigermor”. Prøveplan følger senere.

Oven i alt dette har vi både city-nisser, påskeægsuddeling og en sommerfest på programmet.

Har du lyst til at medvirke i noget af ovenstående, så send os en besked 😊 Medlemskontingentet er 300 kroner for en sæson (1. august – 31. juli).