Sæson 2018-19

Tak til alle der deltog i vores åbningsaften 😃 Dejligt at se mange nye og kendte ansigter.

Herunder kan du finde alt tilgængelig information om denne sæson. Hvis du har lyst til at være med kan du udfylde formularen på siden “Tilmeld“.

Repetoriet for sæsonen

Fra oktober til maj har vi et teaterhold med løbende mini-workshops ned improvisation, sang og skuespilsteknik. Det ender med en forestilling sidst på foråret.
Den foreløbige prøveplan kan ses her – desuden planlægger vi sminkekursus i januar og skuespilsteknik i marts. Datoer følger senere.

I starten af november begynder prøveforløbet på børneforestillingen, der traditionen tro spiller i uge 7. Vi er glade for, at kunne afsløre, at forestillingen bliver H. C. Andersens Fyrtøjet, og mindst lige så glade for, at Kim Hartwich har sagt ja til endnu engang at instruere 😊 Prøveplanen kommer her.

Til næste års festspil byder vi endnu engang velkommen i Esehaven med en sjov og underholdende farce. Vi lægger Dario Fo på hylden for denne gang og præsenteret i stedet farcen “Mig og min svigermor”. Prøveplan følger senere.

Oven i alt dette har vi både city-nisser, påskeægsuddeling og en sommerfest på programmet.

Har du lyst til at medvirke i noget af ovenstående, så send os en besked 😊 Medlemskontingentet er 300 kroner for en sæson (1. august – 31. juli).

Sæson 2017-18

På en velbesøgt åbningsaften præsenterede bestyrelsen den nye sæson, og vi får nok at se til!

7. oktober 2017 klokken 18:00

Medlemsarrangement. Cabaret på Café Salskov.

10., 11. og 12. november 2017

“Er du sindsyg?” spiller i Musikhuset Esbjerg.

23. november 2017 klokken 20:00

“Op af hatten” spiller på Café Salskov.

24. november 2017

City-nisserne går med pebernødder og hyggesnakker med børnene i Esbjerg City. Vi har brug for mange medlemmer denne dag.

13. december 2017

City-nisserne går med Lucia-koret med fakler. Vi har brug for mange medlemmer den dag.

23. december 2017

City-nisserne går med orkesteret gennem Esbjerg City.

Uge 7, februar 2018

Familieforestilling: “Mio, min Mio” i Musikhuset Esbjerg.

Marts 2018

Esbjerg Amatør Revy

31. marts 2018

Påskedyr går gennem Esbjerg City og deler påskeæg ud til børnene. Vi har brug for mange medlemmer denne dag.

April 2018

Teatersport – lær og vis. Alle er velkomne til at lege med 😊 Evt. lille forestilling i Fritidshuset mod slutningen.

Juni 2018

Medlemsarrangement

13., 14., 15. og 16. august 2018

Esbjerg Festspil 2018: “En maler kommer ikke alene” af Dario Fo.

21. august 2018

Åbningsaften med præsentation af den sæson 2018-19.


Vi glæder os meget til endnu en aktiv sæson i Esbjerg Amatør Teater – Skarntyden 😀